skip to Main Content

‘Compelling Realism From 5 Viewpoints’

Galleri V58

2012

af kunsthistoriestuderende Nina Sølbek Pinderup

Nye fremtrædende værker af ELIN ENGELSEN – DANIEL GOLDENBERG – MICHAEL SCHUH – HELLE RASK CRAWFORD – HENRIK AARRESTAD ULDALEN

5 UNIKKE KUNSTNERE INDENFOR SUPERREALISME / MAGISK REALISME SKABER EFTERÅRETS STORE SÆRUDSTILLING

Mit navn er Nina Sølbek Pinderup, og jeg er kunsthistoriestuderende på min kandidat og har en bachelor fra Visuel Kultur ved Aarhus universitet. Det er mig en stor fornøjelse at kunne præsentere åbningen af dette års særudstilling ‘Compelling Realism from 5 viewpoints’ på vegne af Galleri V58. Titlen er udarbejdet af de 5 repræsentative kunstnere; Michael Schuh, Daniel Goldenberg, Henrik Uldalen, Elin Engelsen og Helle Rask Crawford.

Med titlen der oversat betyder “overbevisende realisme fra 5 synsvinkler”, introduceres vi for udstillingens narrative og tekniske ramme, hvor den magiske realisme og superrealismen udspiller sig.

Først vil jeg lige sige noget ganske kort om de to kunstretninger, der kommer til syne i denne særudstilling.

Som kunstretning tager Superrealismen sin form i USA i 1960‘erne. Superrealismen er kendetegnet ved dyrkelsen af nøjagtighed og en eksakt gengivelse af dét sete, hvilket efterlader beskueren med en oplevelse af at stå overfor et fotografi – af samme grund er kunstretningen også kendt under betegnelser som henholdsvis Fotorealisme og Hyperrealisme.

Udover superrealismen, finder vi i udstillingen også værker, der kan karakteriseres ud fra den Magiske Realisme. Den magiske realisme har latinamerikanske rødder, og tog form op gennem 1900-tallet i litterære og kunstneriske sammenhænge. Kunstretningen er karakteriseret ved at have en realistisk skildret verden, men hvori der tilføjes mytiske og magiske elementer, som rykker ved den virkelighed vi umiddelbart anser for at være den ‘reelle’. De magiske elementer er ofte forbundet med dét, man betegner som noget overnaturligt eller urealistisk, og på denne måde skabes der en sammenhæng, en dialog, mellem to verdener – nemlig den virkelige, realistiske og uvirkelige, magiske. Og netop fordi den magiske realisme placerer sig et sted mellem det virkelige og uvirkelige, bærer det kunstneriske udtryk en dobbelthed og en dybde, der skaber rum for forskellige udsagn og fortolkninger.

Nu vil jeg komme nærmere ind på hver enkelt kunstner, og den første kunstner, jeg vil præsentere jer for i dag er den amerikanske Michael Schuh. Han er født og opvokset i USA og siden barns ben, har han haft en stor passion for kunsten. Efter hans kunstuddannelse fra Indiana State University, udforskede han andre fagområder, hvorefter han i 2002 genoptog sin karriere som professionel kunstner. Michaels kunstneriske udtryk, teknisk såvel som indholdsmæssigt, udspringer i en inspiration fra Fotorealismen. Hans værker inviterer blikket til at dvæle ved en fascinerende håndværksmæssigt kunnen, hvor lys, skygge og spejlinger er de bærende tekniske forhold i de superrealistiske malerier. Gennemgående for Michaels motiver er blomster i deres samspil med lys, som vi blandt andre ser i “Helle’s Secret Rose”, hvor lyset og skyggen skaber dynamik i form af forskellige farvenuancer. Herudover arbejder Michael med spejlinger som de tager sig ud i virkelighedens forskellige materialer – alt fra glasfacader som i “Green Street Reflections in SoHo”, til vandoverflader som vi ser i “Mirrored Reflections of Venice”. Men det er interessant at bemærke, at en spejling ikke blot er en gengivelse af virkeligheden som den tog sig ud i et bestemt øjeblik, men at en spejling rummer en vis mystik i form af refleksionen, der så at sige forvrænger det fysiske motiv. Dette er tydeligt i “Nbr. 84 Reflections”, hvor bilens forkromninger spejler omgivelserne i aflange og skæve former.

Det leder mig videre til den canadiske kunstner Daniel Goldenberg, der med mere end 25 års erfaring som udøvende kunstner er blevet en af landets førende superrealister. Daniel startede ud med at arbejde med en mere surrealistisk motivverden, men har senere valgt at arbejde indgående med det superrealistiske, hvor de mange års erfaring indenfor arbejdet med oliemalerier har betydet, at hans tekniske færdigheder tillader ham at male så realistisk og virkelighedsnært som I vil opleve i dag. Netop denne superrealistiske udtryksform ses også i motiverne af det københavnske byrum, hvor beskueren lukkes ind i et præcist gengivet univers, og her ser vi hvordan lys, skygge, farve og komposition er gengivet med en utrolig nøjagtighed – og det er her imponerende hvordan han også indfanger de vejrmæssige forhold i fire 4 årstider og anvender dem som stemningssættende i værkerne. Men selvom Daniel Goldenberg er overvejende superrealist, gemmer der sig samtidig et twist i hans værker, hvilket skaber undren og nysgerrighed på samme tid. Dette kommer til udtryk i måden hvorpå Daniel reducerer mange af de levende elementer i landskabet til et minimum i hans værker. Mennesker, biler, elmaster, ledninger og reklamer indgår oftest i ulogiske sammenhænge eller er helt fjernet, og herigennem skabes en stemning af både ro og uro, idet byrummet forekommer at være efterladt og nærmest spøgelsesagtigt, som vi ser i værket “Rådhuspladsen tidlig morgen”, hvor diset efter et regnvejr lægger sig som et slør på den ellers så befærdede gade, der her kun syner af én enkelt fodgænger – og det bliver her også tydeligt, hvordan der i denne morgenro er noget ulogisk på spil med gadelamperne, der svæver frit i luften.

Denne verden, hvor virkeligheden nærmest smelter sammen med de ulogiske sammenhænge, gør sig ligeledes gældende hos den norske kunstner, Henrik Uldalen, der på trods af sin unge alder besidder et utroligt kunstnerisk potentiale og talent, idet han udviser store tekniske færdigheder og samtidig formår at levere en dybere mening i hans værker. På det rent teknisk-maleriske plan forekommer hans værker at være realistiske. Dette ses blandt andet i hans måde at male hud på, så man nærmest kan føle hudens overflade og (kolde) temperatur, hvilket også gør sig gældende i hans evne til at male påklædning så realistisk, at man fornemmer materialets stoflighed. Men den omtalte fotografiske gengivelse er ikke hans overvejende budskab. I stedet søger Henrik at fremme historien, der findes i værkerne, men netop historien forekommer mig at være tvetydig, da vi i hans værker ofte befinder os i et udefinerbart hvidt rum uden fysiske afgræsninger. Dermed sker der også en forskydning af tiden, som underbygger en mystik, vi også findes hos de afbildede personer i værkerne. Personerne har lukkede øjne, og man bliver således draget ind i et drømmestadie, eller et stadie mellem liv og død, hvor rumlige grænser er usynlige og hvor tyngdekraftens defintion på ‘oppe’ og ‘nede’, bliver udfordret i form af de svævende karakterer, som vi ser på de to værker af kvinderne, der hænger uforstyrret i luften.

De svævende karakterer, findes også hos norske Elin Engelsen, der tager os med ind i en anden form for drømmeverden, hvor de portrætterede legende børn og unge mennesker typisk er situerede i naturen – over, såvel som under havets overflade. Børnenes leg repræsenterer en særlig form for uskyld, en ubekymret og umiddelbar handling – og netop fordi legen kan siges at være et mentalt stadie for frirum, og altså et sted hvor kun fantasien kan sætte grænser, skabes der i værkerne en indirekte reference til overgangensfasen mellem barn og voksen, hvor denne drømmeagtige verden fungerer som modstykke til den virkelige verden. Samtidig sker der noget interessant i forhold til, at børnenes uskyldige udfoldelser finder sted i naturens omgivelser. For iagttager vi de maleriske farver, vil vi fornemme en varme som i havets krystalblå nuancer i værket “Zanzibar” – hvor der under havets overflade findes lys og ro, og i værket “En tirsdag i april” hvor græssets blomstrende underlag virker som tryllestøv og idylliserer stemningen. Men naturen kan samtidig repræsentere noget faretruende og ukendt, hvorfor der altid gemmer sig en mystik, eller kaos, der ulmer bag den rolige facade, som man fornemmer i værket ‘Alle ved det”, hvor pigen er alene på havets bund med fiskene, og ikke mindst i “Hush of the Evening”, hvor man fornemmer at natten falder på og naturen i bogstaveligste forstand omkredser de to unge i båden.

De eventyrlige og magiske elementer, udfoldes også hos Helle Rask Crawford, som med sine bronzeskulpturer tilføjer dagens udstilling nye former og farver. Helles tværkunstneriske baggrund med både croquis, tegning og maleri kan bestemt ses som en force i hendes skulpturelle facetter, hvor hun portrætterer mennesker såvel som dyr, hvilket kræver indsigt i kroppens bevægelse og proportioner. Forude for de færdige skulpturer ligger en omfattende proces, hvori idéen visualiseres og gøres til fysisk genstand, og man kan vel sige, at denne tilblivelsesproces i form af støbningen udgør det livsgivende i figurerne. Man mærker tilstedeværet og livet der udspiller sig i skulpturerne i form af deres bevægelse og figurernes interaktion med hinanden, som vi ser i “Frø” hvor frøens tunge kastes ud i luften i retning af den nøgne kvinde. Selvom Helles figurer er naturalistiske, bliver det hurtigt tydeligt, at historierne der finder sted i værkerne og sammensætningen af menneske og dyr, er uvirkelige, som vi blandt andet ser i “Beetlesurfer”, hvor den lille dreng beridder en kæmpe bille – og netop et udtryk som dette giver et humoristisk præg, der også kendetegner Helles kunst. Det humoristiske er et vigtigt element, der gør at man på en måde knytter et bånd til skulpturerne, idet de tager én med ud på deres eventyr og med ind i deres fortælling, som det også ses i den udveksling der finder sted mellem de to fugle i “Fugleleg”.

Således rummer denne særudstilling flere udtryksformer og bud på, hvordan virkeligheden – eller uvirkeligheden kan visualiseres. Nu vil jeg overlade mine iagttagelser til jer, og jeg ønsker jer god fornøjelse med at udforske kunstnernes realistiske og magiske fortællinger.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.